Om os

Kilian Water ApS

“Jeg brænder for vand. Vandet er en livsvigtig, smuk og gådefuld ressource som vi låner af naturen. Vi skal sørge for at give den tilbage i bedste stand.“
Rene Kilian

Jorden består af ca. 70 % vand, vores kroppe består af ca. 70% vand – vand er en helt basal del af os; man kan sige vi indgår i vandets kredsløb. Det er indlysende, at hvad vi gør med Jordens vand, gør vi med os selv. En stærk passion for miljøet fik mig i 1997 til at gå ind i vandbranchen og skabe mit eget firma, Kilian Water. Firmaet arbejdede med bæredygtig håndtering af både drikkevand, regnvand og spildevand. Siden 2005 er fokus rettet på spildevand, og det beplantede filter er med årene blevet vores speciale.

Jeg synes det er vildt spændende at vi hele tiden kan udvikle og optimere de beplantede filteranlæg. Det rensede vand er en ressource. Spildevand er ikke bare noget snavs vi skyller ud; det er vand som indeholder næringsstoffer. Det handler ikke kun om at vandet skal renses, men også om hvordan vi som mennesker lever med naturen og understøtter dens kredsløb.

Det beplantede filter er opbygget som et lille stykke natur i sig selv; det håndterer spildevandet lokalt, hvor det er produceret, og afleverer det tilbage til den lokale natur.

Vores vision

I Kilian Water ser vi som det ultimative mål, at spildevandsressourcen forbliver i det åbne land og at vand, næringsstoffer og energi udnyttes og går i kredsløb lokalt.

Gennem udvikling og salg af renseløsninger bestræber vi os ihærdigt og vedvarende på at være et gavnligt bidrag til samfund og natur, og derfor indvirker Kilian Water og det beplantede filteranlæg positivt på over halvdelen af de 17 FN Verdensmål.

Vi glæder os til at arbejde sammen med dig!

Sådan arbejder vi

Du får altid den nyeste viden med i købet! Gennem udviklingsprojekter og tæt samarbejde med forskningsinstitutioner og innovative virksomheder, opnår vi hele tiden ny viden omkring spildevandsrensning i det åbne land.

KilianWater ApS er en lille virksomhed, men netværket strækker sig langt både indenfor og udenfor Danmarks grænser.

Det er berigende at samarbejde på tværs i Europa om spildevandsrensning. Vi står jo over for de samme udfordringer, og flere europæiske lande er meget langt fremme i brugen af decentral spildevandsrensning. Vi kan i høj grad bruge hinandens erfaringer og viden, og det giver et løft i det daglige arbejde herhjemme.

Verdensmål

Scoringframework for wastewater treatment
Klik på logo for at læse mere

null

Growing Trees

Når du køber et beplantet filter 5 PE kar, donerer Kilian Water ApS 5 træer til Growing Trees Network, som planter Folkeskove mange steder i Danmark.

Folkeskovene er med til at sikre rent drikkevand, giver mere natur og biodiversitet, skaber nye rekreative områder, producerer ilt og er med til at oplagre CO2.

Klik på logo for at læse mere.