For forsyninger
- Naturbaseret
- Enkelt og robust
- Billig i drift
LARS- løsningen
Kan forsyninger bruge naturbaseret spildevandsrensning?
Ja. For kommuner og forsyningsselskaber, der ønsker en mere økonomisk, robust og klimavenlig spildevandsstrategi, er naturbaserede anlæg et attraktivt alternativ til traditionelle pumpeløsninger og centraliserede renseanlæg.
I mange områder nedlægges mindre lokale renseanlæg til fordel for pumpestationer og kilometerlange trykledninger, der transporterer spildevandet til centrale anlæg. Selvom denne løsning ofte betragtes som standard, kan den medføre betydelige anlægs- og driftsomkostninger samt udfordringer med energiforbrug, vedligeholdelse og svovlbrinte.
Det naturbaserede alternativ er effektiv lokal og decentral spildevandsrensning. Her behandles spildevandet tæt på kilden, hvilket reducerer behovet for omfattende infrastruktur og samtidig skaber miljømæssige gevinster.
Vi kalder det LARS-løsningen – Lokal Afledning af Renset Spildevand😊
Kilian Waters naturbaserede løsninger
Kilian Water tilbyder tre naturbaserede løsninger, som kan indgå i både eksisterende og fremtidige spildevandsstrategier:
Løsningen håndterer spildevand fra enkeltstående ejendomme og husholdninger i det åbne land, eksempelvis ved kontraktligt medlemskab gennem forsyningen.
En decentral renseløsning til landsbyer, udstykningsområder, sommerhusområder og andre lokalområder, hvor etablering af omfattende kloaknet er dyrt eller uhensigtsmæssigt. Anlægget kan både erstatte ældre renseanlæg og indgå som en del af nye spildevandsløsninger.
En løsning til håndtering af regnvandsbetingede overløb fra pumpestationer og/eller fælleskloakerede systemer, hvor fx belastningen af recipienter ønskes reduceret.
Hvorfor vælge lokal og naturbaseret rensning?
Lokal håndtering af vandressourcen
Naturbaserede anlæg behandler spildevandet lokalt og bevarer vandet i det lokale kredsløb.
Fordelene er blandt andet:
- Kortere eller helt undgåede transportafstande for spildevand.
- Færre pumpestationer og lavere energiforbrug.
- Markant reduceret risiko for svovlbrinteproblemer.
- Aflastning af eksisterende centrale renseanlæg.
- Fordeling af udledninger på flere recipienter.
- Bidrag til at opretholde vandføring i lokale vandløb og recipienter.
- Mulighed for lokal genanvendelse af vand til eksempelvis vanding.
Effektiv rensning
Naturbaseret spildevandsrensning leverer en høj renseeffekt og kan tilpasses lokale krav.
Løsningerne kan håndtere:
- Husspildevand.
- Fælleskloakvand.
- Regn- og drænvand.
- Industrielt spildevand.
- Overløbshændelser og first flush-belastninger.
Anlæggene kan dimensioneres og opgraderes efter behov og tilpasses krav til blandt andet kvælstof- og fosforfjernelse.
Høj driftssikkerhed
Naturen har gennem millioner af år udviklet effektive biologiske processer, hvor affaldsstoffer bliver til ressourcer. Denne biologiske robusthed udnyttes i naturbaseret spildevandsrensning.
Anlæggene:
- Tåler store variationer i belastning.
- Er robuste året rundt.
- Har få tekniske komponenter og dermed mindre risiko for driftsstop.
- Kan håndtere højtstående grundvand.
- Kan opnå meget lange levetider gennem udskiftning af filtermedier.
Flere mindre anlæg giver samtidig en større forsyningssikkerhed end ét centralt anlæg, da belastningen fordeles på flere enheder.
Stærk økonomi
Naturbaserede anlæg kombinerer effektiv rensning med lave anlægs- og driftsomkostninger.
Sammenlignet med traditionel grå infrastruktur kan løsningen ofte:
- Reducere behovet for kilometerlange ledningsanlæg.
- Mindske investeringer i pumpestationer.
- Begrænse energiforbruget betydeligt.
- Give lave driftsomkostninger gennem enkel teknologi.
For mange projekter kan den samlede økonomi være væsentligt bedre end ved traditionelle centraliserede løsninger.
Bæredygtighed og biodiversitet
Planter er en aktiv del af renseprocessen. De understøtter mikroorganismerne, optager CO₂, producerer ilt og skaber levesteder for insekter, fugle og andre dyr.
Resultatet er anlæg, der:
- Bidrager til øget biodiversitet.
- Reducerer klimabelastningen.
- Integreres naturligt i landskabet.
- Skaber rekreative og æstetiske værdier i lokalområdet.
Naturbaserede løsninger til fremtidens udfordringer
Mikroforurenende stoffer og medicinrester stiller stigende krav til fremtidens spildevandsrensning. Her viser naturbaserede anlæg lovende resultater.
Kilian Water har blandt andet deltaget i det treårige forskningsprojekt NATURE, hvor de naturbaserede løsninger har dokumenteret robuste evner til at reducere en række problematiske mikroforureninger. Læs mere om projektet her (link til Nature projektet, R&D)
Fra idé til drift
Kilian Water kan være samarbejdspartner gennem hele processen – fra de første strategiske overvejelser til dimensionering, projektering, etablering og efterfølgende service.
Kontakt os for en uforpligtende dialog om, hvordan naturbaseret spildevandsrensning kan indgå i jeres fremtidige spildevandsstrategi.
Naturbaserede anlæg
Kan forsyninger bruge naturbaseret spildevandsrensning?
For kommuner og forsyningsselskaber, der ønsker en mere økonomisk og klimavenlig spildevandsstrategi, er de naturbaserede løsninger et oplagt valg.
Hvor traditionelle kloakeringsløsninger i det åbne land kræver kilometerlange rør og dyre pumpestationer, kan lokale naturbaserede spildevandsløsninger forene lavere anlægsudgifter, høj driftssikkerhed og miljømæssige fordele.
Kilian Water tilbyder forsyninger følgende 3 løsninger:
- Kilian kar, som håndterer spildevand fra husholdninger i det åbne land, når private borgere tegner ’kontraktligt medlemskab’ ved forsyningen.
- Kilian Anlæg, som håndterer (fælles) kloakvand fra en landsby, når et gammelt spildevandsanlæg skal renoveres eller et nyt skal anlægges. Kilian Anlæg kan desuden bruges som lokal spildevandsrensning i udstykningsområder, sommerhusområder og lignende, hvor etablering af kloaknet vil være meget dyrt eller belaste et nuværende renseanlæg for voldsomt.
- Kilian Stormwater, som håndterer regnvandsbetingede overløb fra pumpestationer.
Naturbaserede anlæg har mange fordele:
- Naturen har gennem hele evolutionen tilpasset sig, så alt ”affald” spiller en rolle som ressource for andet liv. Spildevandsrensning baseret på naturens egne principper har derfor et yderst diverst mikrobiom, som båder er robust og effektivt.
- Anlægget tåler svingende belastning.
- Planter understøtter de biologiske processer, tiltrækker dyreliv og bidrager til skønhed og biodiversitet. Planterne optager desuden CO2 og frigiver ilt.
Naturbaseret spildevandsrensning er enkelt og vi går målrettet efter få tekniske dele. Det betyder at anlæggene generelt er billige i både etablering og drift.
Naturbaseret spildevandsrensning er lokalt, så spildevandsressourcen beholdes i det lokale kredsløb. Det sparer forsyningen for mange kilometer rørlægning og høje driftsudgifter til pumpestationer /og svovlbrinteproblemer. Det aflaster desuden eksisterende centrale anlæg og fordeler belastningen på flere recipienter.
Mikroforurenende stoffer og medicinrester stiller nye krav til spildevandsrensningens effektivitet. Også her kan de naturbaserede løsninger byde ind og vise nye veje. Kilian Water har deltaget i et 3-årigt undersøgelsesprojekt- NATURE- hvor vores naturbaserede løsninger har vist robuste evner til at nedbringe de problematiske stoffer. Læs mere om projektet her.
Kilian Water kan være forsyningens samarbejdspartner i alle faser – lige fra de første tanker, til dimensionering, projektering, etablering og service. Vil du høre mere om hvordan, så kontakt os for en uforpligtende snak.
Vi har bl.a. lavet naturbaserede anlæg for
Lokal Afledning af Renset Spildevand
LARS – løsningen her
-det naturbaserede alternativ til en pumpeløsning
Hvorfor har vi fået tradition for at pumpe spildevand i lange rørledninger?
LARS-løsningen er det moderne naturbaserede anlæg, som effektivt og rentabelt renser spildevandet decentralt i lokalområdet.
Læs mere om hvordan LARS-løsningen kan gavne både miljø og økonomi i din forsyning
FN anerkender beplantet filteranlæg som vigtigt udviklingsspor
FNs World Water Assessment Programme er udkommet med en rapport, der konkluderer at beplantede filteranlæg (Constructed Wetlands-teknologi) er et vigtigt udviklingsspor.
Der står eksempelvis følgende om deres gode egenskaber for fjernelse af miljøfremmede stoffer:
Constructed wetlands that mimic the functionality of natural wetlands are among the most commonly used Nature Based Solutions (NBS) for treating domestic wastewater. They use wetland vegetation, soils and their associated microbial functions to remove excess nitrogen, phosphorus, potassium and organic pollutants. Both natural and constructed wetlands also biodegrade or immobilize a range of emerging pollutants. Among 118 pharmaceuticals monitored in conventional wastewater treatment influents and effluents, nearly half were removed only partially with an efficiency of less than 50% (UNESCO/HELCOM, 2017). Studies have demonstrated that constructed wetlands can provide an alternative solution for the removal of emerging pollutants from domestic wastewater and thereby effectively complement conventional wastewater treatment systems. The effectiveness of constructed wetlands to remove various pharmaceuticals has been demonstrated in Ukraine (Vystavna et al., 2017; UNESCO, forthcoming) (Box 3.3), as well as by other studies at pilot scale (Matamoros et al., 2009; Zhang et al., 2011) and full scale (Vymazal et al., 2017; Vystavna et al., 2017). These results suggest that, for some of these emerging pollutants, NBS work better than grey solutions and in certain cases may be the only solution.
CO2 aftryk og driftsudgifter i decentrale grønne anlæg
”Spildevand er en ressource. Det bliver først et problem, når der er meget af det på et sted” fastslår Peter Tychsen, konsulent i Lobster.
Naturbaserede løsninger udgør en mulighed for forsyningerne til at opnå ressourcebesparelser både når det gælder miljø og økonomi. I projektet ”Rethink Business” har Lobster lavet beregninger der viser, at et anlæg fra Kilian Water til rensning af spildevand fra 400 personer årligt vil udlede ca. 4.500 kg CO2 ækv./år i forbindelse med driften. Dette er væsentligt mindre end den tilsvarende udledning på ca. 16.500 kg CO2 ækv./år, hvis der – helt konventionelt – etableres en kloakledning til nærmeste renseanlæg. Peter Tychsen påpeger desuden, at den decentrale renseløsning miljømæssigt løser en række problemer omkring vandindsivning, overløb og svovlbrinte.
Se case beregning over CO2 belastning ved decentral løsning vs. centraliseret løsning med her.
Se case beregning af driftsudgifter ved decentral løsning vs. centraliseret løsning med her.
Ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi og grønne forretningsmodeller har været omdrejningspunktet i vores projekt ”Rethink Business”, drevet af Væksthus Midtjylland og Lifestyle og Design Cluster.
God økonomi i decentral rensning- Rapport fra Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen har i 2017 lavet en rapport omkring økonomien i decentrale renseløsninger. Den viser at beplantede filteranlæg til husstande i det åbne land ofte vil være økonomisk fordelagtigt for forsyninger, frem for kloakering med lange trykledninger til de centrale rensningsanlæg.
Rapporten kigger kun på anlæg til enkelthusstande. Der er væsentlige stordriftsfordele ved beplantede filteranlæg til flere husstande, hvilket kan betyde yderligere fordele ved at vælge en decentral model.
Regnvandsbetingede Udledninger
Når der kommer et kraftigt regnskyl, kan kloaker, pumpebrønde og rensningsanlæg ikke altid følge med. Det resulterer i overløb af urenset vand, der ender i søer, åer og andre recipienter, som dermed bliver forurenet.
Kloaksystemet er ofte ikke lavet til at kunne håndtere de større regnskyl, som vores klima byder på i dag, og som formentlig vil blive et stigende problem med tiden.
Læs mere om Kilian Waters naturbaserede renseløsninger til ‘First flush’ regnvandsbetingede udledninger her.
Projekt Sikkert Søbad
I samarbejde med bl.a. Teknologisk Institut har Kilian Water været en del af et testprojekt, som havde til formål at sikre rent badevand i Skanderborg Sø igennem overvågning, varsling og rensning.
Kilian Water deltog i projektet i forhold til rensning af tilløb, hvor det beplantede filteranlæg skulle stå sin prøve overfor et højteknologisk renseanlæg.
Her er et uddrag fra projektet:
“Derudover har testen af de to renseløsninger givet et indblik i fordele og ulemper med hhv. en beplantet løsning og en risteløsning i kombination med desinfektion. Det beplantede filter fra Kilian Water har en pæn og rekreativ fremtoning og er uden lugtgener. Anlægget kræver lidt mere plads, hvor det etableres, dog har den i projektet testede løsning indlagt beluftning, hvilket mindsker det nødvendige areal af anlægget. Det beplantede filter har vist sig meget effektiv til at reducere både organisk stof og kvælstof ved vandflow op til 12 m3/dag. Her ses også kraftig reduktion af E.coli og Enterokokker og udledningskravene kunne overholdes.”
Anlægget var projekteret til 2,25 m3 per dag og blev belastet i ‘peak-fasen’ med 240 m3 per dag, svarende til 2,78 liter pr sekund eller mere end 10.000%. Ved denne belastning kunne anlægget stadig opfylde O-krav (COD < 125 mg pr liter), se nedenstående tabel (figur 22, s. 36, Sikkert Søbad, 2018).
Læs den fulde version af rapporten – klik her.
Se mere om vores omfattende udviklings-arbejde under fanen R&D.
Ta en uforpligtende snak med os
Hvis I som forsyning vil høre mere om de naturbaserede løsninger eller ser et potentiale for en lokal filterløsning, så kontakt os, så vi sammen kan udvikle på idéen. Vi bidrager med vores erfaring, netværk og dygtige medarbejdere og glæder os til at høre om din opgave.
Internationalt netværk
Udover projekter i Danmark, har Kilian Water også et bredt internationalt netværk. Vi samarbejder og videndeler med flere andre dedikerede specialister i naturlig spildevandsrensning. Derfor er vi altid klar med nyeste viden på området.
Vi arbejder blandt andet sammen med Rietland fra Belgien, Blue Drop fra Inden, Iridra fra Italien, EcoBird fra Frankrig samt Naturally Wallace fra USA.
Ta en uforpligtende snak med os
Vil du høre mere om naturbaserede løsninger eller har du en opgave, hvor en lokal filterløsning kan være relevant? Kontakt os, så vi kan bidrage med erfaring og udvikling – vi glæder os til at høre fra dig.
Henvendelser besvares inden for to hverdage.